Jeg har været i gang siden september 2016. Nu lukker jeg øjnene og tænker tilbage til den gang og de første fire måneder.

Min krop er spændt. Det er nærmest som om den er ved den læner sig forover. Parat til at åbne døre og gå forrest. Jeg vil ihvertfald gerne have mit hoved til at stikke frem i mængden af andre dygtige iværksættere og selvstændige.

Mine ben føles stærke og ryggen rank. Armene er krydset fordi jeg vil have det på min måde.

Jeg kigger på en ung kvinde, der har ambitioner og troen på at hun godt kan opnå det hun drømmer om. Hun er proaktiv og har en stærk mental energi. Hun har ideer og et helt særligt lys i øjnene. Det her er en kvinde, der gerne vil frem i livet og vil stå på sine egne to ben. Hun vil gerne have hjælp, men hun vil først og fremmest finde svarene selv – fordi hun normalt inddrage nære mennesker i sine beslutninger.

Jeg får min energi fra vreden.

Jeg skal finde ud af, hvad der gør mig vred på min målgruppes vegne.

Jeg kender svaret og har en fornemmelse at det er mega relevant.

Lige nu er jeg i stand til at forandre samfundsdebatten, gøre folk klogere og få iværksættere og selvstændige til at tilslutte sig mine holdninger.

Kort sagt, så er jeg i stand til at have indflydelse og nuancere synspunkter.

Skab resultater som selvstændig og iværksætter

Der findes tusinde veje til din succes. Men rejsen tager først fart når du kan svare på disse tre spørgsmål.

  1. Hvad ønsker du at forandre inden for den branche/industri/lokalmiljø/verden du befinder dig i eller for din målgruppe?
  2. Hvorfor er det vigtigt for dig, at der sker forandringer?
  3. Hvordan bidrager dit produkt konkret til forandringerne?

Kan du svare entydigt på spørgsmålene, har du et stærkt fundament, for at gøre din virksomhed succesfuld.

Spørgsmålene danner nemlig grundlag for al din kommunikation, din positioneringsstrategi, din relevans for dine målgrupper og din forretning.

Lad mig give dig et eksempel.  Samtidigt afslører jeg, hvilket udbytte der venter på dig, når du kan svare på spørgsmålene.

 

Min kamp for iværksættere og selvstændige

Jeg starter med mig selv.

I iværksætter-debatten er der rigtig meget fokus på start-ups med potentiale til at blive en vækstvirksomhed. Ejeren af en enkeltmandsvirksomhed, Aps eller IVS uden ansatte eller ambitioner om, at vinde årets Gazellepris får ingen fokus. Det ønsker jeg at forandre.

Jeg tror på at alle, der har passion, drive og drømmen om at leve af en ide, fortjener at leve af den og forblive selvforsørgende. Uanset, hvor stor en virksomhed man ønsker at blive
Der findes en masse dygtige selvstændige, der er startet fordi de drømmer om at forandre noget til det bedre. Samtidigt bekymrer de sig om, hvornår de får den næste kunde. Det synes jeg er forfærdeligt fordi gode mennesker fortjener gode ting.

Via Brand Coaching hjælper jeg den selvstændige med at få øje på det unikke i sit brand. Derefter kommunikerer More Noise og garanterer større synlighed. En vigtig aktivitet mange ender med at nedprioritere eller ikke gør super godt.

Før jeg startede var det afgørende, jeg havde dette på plads.

Resultatet er at jeg indenfor en uge blev kontaktet af tre store aktører indenfor iværksætteri, der gerne ville høre mere om mine tanker og produkter.

Kan du svarer på disse tre spørgsmål?

Ring, hvis du har brug for hjælp, så kan jeg se hvordan vi bedste kan få dig og din forretning på rette vej.

Hav en god dag.